Evnen til at tænde ild er en af de mest fundamentale færdigheder inden for friluftsliv og overlevelseskunst. Mens tændstikker kan blive våde og gaslightere kan svigte i koldt vejr eller tom for brændstof, er et tændstål et næsten uopslideligt redskab. Det virker i øsende regnvejr, stærk blæst og frostgrader, og et enkelt ildstål kan levere mange tusinde varme gnister. For at få succes med tændstålet kræver det dog den rette teknik og grundig forberedelse af dit tændmateriale.

Et tændstål består af en stang fremstillet af en legering kaldet ferrocerium. Når du stryger en skarp metalkant hen over stangen med et fast tryk, skrabes små spåner af af stålmaterialet, som antændes af friktionen. Dette skaber en tæt regn af gnister, der når temperaturer på op mod tre tusinde grader. For at forvandle disse varme gnister til en reelt brændende ild, kan du dog ikke kaste gnisterne direkte på store træpinde. Du skal opbygge en såkaldt tændrede af ekstremt fint, tørt og fiberholdigt materiale.

Forberedelsen er firvfems procent af arbejdet. Det bedste naturlige tændmateriale i den skandinaviske natur er den tynde, papiragtige birkebark, der sidder løst på birketræer. Birkebark indeholder naturlige olier, som brænder kraftigt, selv når barken virker fugtig på overfladen. Du skraber overfladen af barken med din knivryg, indtil du har en lille bunke helt fint træstøv og fiberstykker. Andre fremragende naturlige materialer er tørrede dunhamre, harpiks fra nåletræer eller tørt hestehovssvamp. Har du ikke adgang til tørre naturmaterialer, kan en simpel bomuldswatrondel indsmurt i en smule vaseline medbragt hjemmefra fange gnisten øjeblikkeligt.

Når tændmaterialet er klar, gælder det om at mestre selve strygeteknikken. Mange begyndere begår den fejl at slå hurtigt og vildt ned mod tændmaterialet, hvorved de ofte kommer til at ramme og sprede materialet med strygestålet. Den korrekte metode er i stedet at placere spidsen af tændstålet helt tæt mod dit tændmateriale og holde det helt stille. Herefter sætter du knivryggen eller det medfølgende strygejern mod stangen tæt ved grebet. I stedet for at føre kniven fremad, trækker du tændstålet bagud og væk fra materialet, mens du presser hårdt mod knivryggen. På denne måde bliver gnisterne rettet med stor præcision ned i tændreden uten at slå den fra hinanden.

Når den første gnist fanger materialet og skaber en lille glød, puster du roligt og støt til gløden, indtil der opstår en reel flamme. Først her tilføjer du tynde, tørre kviste som for eksempel nederste, døde granris, og opbygger herefter bålet gradvist med tykkere træ. Med lidt øvelse i tændstålteknik og kendskab til naturens eget tændmateriale har du en pålidelig metode til at skabe varme og lys i lejren under alle tænkelige vejrforhold.